Therkildsen Biler

Ny ŠKODA FABIA får danmarkspremiere i september

Nyt design, innovativt udstyr og alle ŠKODAs muligheder for opkobling. Den nye FABIA stiller med mange gode nyheder, når den får danmarkspremiere i september. Priserne starter ved 128.000 kr.

FABIA er en af ŠKODAs mest populære modeller i Danmark. Det er der mange gode grunde til – bl.a. lave priser, stor køreglæde og masser af plads. Ikke mindst i FABIA COMBI, der med sit bagagerum på hele 530 liter er den perfekte stationcar for den lille familie. Nu kommer FABIA i en ny og forbedret version med opdateret design, nyt udstyr og alle ŠKODAs muligheder for opkobling. Den får danmarkspremiere i september.

Hvad angår designet, har FABIAs front fået mere markante linjer, så den ligner sine søskende i ŠKODA-familien, ligesom LED-forlygter nu er standard på alle udstyrsniveauer. Bagenden er frisket op med en ny bagkofanger med indbyggede reflekser, og LED-baglygterne, der er ekstraudstyr til 1.900 kr., er ligeledes redesignet.

I kabinen har instrumenturene og dekorelementerne fået nyt design, og det højeste udstyrsniveau, Style, har et sædebetræk i stof og Suedia-mikrofiber.

Det er også i kabinen, at man møder noget af FABIAs nye udstyr. Bl.a. er der en ny generation af infotainmentsystemet Swing til udstyrsniveauerne Active og Ambition og Swing Plus til Style, som alle har bl.a. DAB+-digital radio. Desuden er der også en ny generation af navigationssystemet Amundsen, som er ekstraudstyr til 6.400 kr. til Ambition og 5.500 kr. til Style.

Fuld opkobling med ŠKODA Connect

Med Amundsen-navigationssystemet får man ekstra glæde af ŠKODA Connect, som består af Infotainment Online, Care Connect og nødopkald. 

Infotainment Online, som er gratis det første år med et Amundsen-navigationssystem, har en hel række af onlinefunktioner, som er en stor hjælp på køreturen. F.eks. får man realtidsopdatering af trafiksituationen med forslag til alternativ rute, information om udvalgte brændstofpriser på ruten og anvisning af udvalgte parkeringspladser ved destinationen.

Ligeledes har Care Connect til 4.500 kr. for 3 år mange forskellige onlinefunktioner, som giver værdi i hverdagen. F.eks. forbinder Care Connect den nye FABIA med en app på smartphonen, hvor man bl.a. kan tjekke, om man låste bilen, hvor den er parkeret, eller om den overskrider en forudindstillet hastighedsgrænse. Desuden forbinder Care Connect den nye FABIA til den foretrukne ŠKODA-servicepartner, som ser, når det er tid til service og sender forslag til dato for værkstedsbesøg. Derudover omfatter Care Connect en knap, som ved et tryk ringer op til et callcenter, der svarer på spørgsmål til ŠKODA Connect, og en knap, som kobler direkte til ŠKODA Vejhjælp.

Innovative assistentsystemer

Apropos sikkerhed fås den nye FABIA også med flere nye innovative assistentsystemer, som øger sikkerheden for både fører, passagerer og medtrafikanter. Rear Traffic AlertLight overvåger og advarer mod tværgående trafik, når man bakker ud fra f.eks. en parkeringsbås, og Blind Spot Detect advarer, hvis der er biler i den blinde vinkel på flersporede veje, eller hvis en bil nærmer sig hastigt bagfra. Systemerne hører sammen og koster 4.700 kr.

Derudover kan den nye FABIA fås med fuld led-forlygter med kurvefunktion, som koster 9.800 kr., ligesom en fjernlysassistent til 3.900 kr. til Ambition og 3.500 kr. til Style automatisk blænder ned og op for det lange lys, når man møder en modkørende. Bagsædepassagererne har stor glæde af et armlæn bag med to USB-udtag til 600 kr. til Ambition og Style.

Den nye FABIA kan udelukkende fås med benzinmotorer i form af 1.0 75 hk MPI, 1.0 TSI 95 hk, 1.0 TSI 110 hk og 1.0 TSI 110 hk DSG. Priserne starter ved 128.000 kr. for en 1.0 75 hk MPI Active. Merprisen for en Combi er 10.000 kr.

Særlige udstyrspakker til den nye FABIA

Samtidig med introduktionen af den nye Fabia i september lancerer ŠKODA en række udstyrspakker til bilen.

Der er en teknikpakke til Ambition, så den også får tågeforlygter, 3-eget multifunktionslæderrat med styring af radio og mobiltelefon, dynamisk fartpilot (dog ikke til MPI-motorer), Swing Plus-radio med ŠKODA Surround og SmartLink+, bakkamera og armlæn foran med to USB-stik på bagsiden. Pakken får til modeller med TSI-motorer, og prisen er 9.995 kr.

Der er også en teknikpakke til Style. Den består af Blind Spot Detect, Rear Traffic Alert Light, dynamisk fartpilot, bakkamera og armlæn foran med to USB-stik på bagsiden. Den pakke koster 8.495 kr.

Sidst, men ikke mindst er der en Lyspakke til både Ambition og Style. Den består af Fuld LED-forlygter, LED-baglygter, fjernlysassistent og forlygtevaskere med sprinklervæskeindikator og koster 11.995 kr.

 


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk