Therkildsen Biler

Mere end 10.000 danskere valgte en ny Škoda i første halvår 2026

Škoda fastholder positionen som Danmarks næstmest solgte bilmærke med mere end 10.000 nyregistreringer i første halvår af 2026. Samtidig leverede Škoda Auto 555.700 biler globalt, en stigning på 9,1 procent, fastholdt positionen som Europas næstmest solgte bilmærke og satte rekord med 108.200 leverede elbiler.

De første seks måneder af 2026 har budt på stærke resultater for Škoda i Danmark. I første halvår valgte 10.017 danskere en ny Škoda, hvilket fastholder mærket som Danmarks næstmest solgte bilmærke.

Samtidig har de elektriske modeller været en afgørende drivkraft bag succesen. Škoda Elroq er efter første halvår Danmarks mest solgte bil, mens Enyaq indtager en flot fjerdeplads blandt landets mest populære biler.

De flotte danske resultater bidrager til, at Škoda Auto leverede et stærkt første halvår globalt. På verdensplan steg leverancerne med 9,1 procent til 555.700 biler, mens mærket fastholdt positionen som Europas næstmest solgte bilmærke. Samtidig nåede leverancerne af fuldelektriske biler et nyt rekordniveau med 108.200 biler, svarende til en vækst på 48,3 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Stærkt første halvår i Danmark

"Efter et rekordstærkt 2025 glæder vi os over, at så mange danskere fortsat vælger en Škoda. Mere end 10.000 danskere har valgt en ny Škoda i første halvår 2026, og Elroq fortsætter som Danmarks mest solgte bil. Det tyder på, at vores modelprogram fortsat matcher mange danske bilkøberes behov. Resultaterne er skabt i tæt samarbejde med vores forhandlere og servicepartnere, som hver dag gør en stor indsats for vores kunder," siger Martin Orthmann Thorsen, direktør for Škoda Danmark.

Elroq og Enyaq driver den elektriske vækst

Interessen for elektriske biler fortsætter med at vokse på tværs af Europa, og det mærkes tydeligt hos Škoda. I første halvår leverede mærket 132.300 elektrificerede biler globalt, heraf 108.200 fuldelektriske biler.

Elroq har været en af årets største succeser og er nu den tredje mest solgte elbil i Europa. Modellen topper elbilssalget i både Tyskland og Danmark og har bidraget væsentligt til, at Škoda nu er Europas fjerdemest solgte elbilmærke.

Enyaq fortsætter samtidig med at tiltrække kunder på tværs af de europæiske markeder og er fortsat blandt de mest populære elbiler i Europa.

Store forventninger til Epiq og Peaq

Andet halvår 2026 byder på flere elektriske nyheder fra Škoda. I september begynder de første danske udleveringer af den nye kompakte elektriske SUV Epiq, og senere på året får den store elektriske SUV Peaq dansk premiere som mærkets nye elektriske flagskib.

De to modeller fordobler Škodas elektriske modelprogram, og globalt har kunder allerede lagt mere end 30.000 bestillinger på Epiq og Peaq.

Interessen mærkes også i Danmark, hvor forventningerne til især Epiq er store.

"Vi mærker allerede nu en betydelig interesse for Epiq blandt danske kunder. Det er en bil, der passer godt til mange danske bilkøberes behov med sit kompakte format, gode pladsudnyttelse og fokus på funktionalitet. Derfor har vi store forventninger til modellen og til dens potentiale på det danske marked," siger Martin Orthmann Thorsen.

Med et stærkt første halvår bag sig, Danmarks mest solgte bil i modelprogrammet og lanceringen af både Epiq og Peaq ser Škoda Danmark ind i et spændende andet halvår af 2026 med fortsat fokus på elektrificering og nye muligheder for danske bilkøbere.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk